SExet biologi

Lyst, livslyst, sexlyst, hyggelyst, madlyst, der findes mange former for lyst. Fælles for dem alle er at det er svært for os at beskrive hvorfor vi får lyst, hvordan lysten føles og nogen gange også hvad det helt præcist er vi har lyst til. Det skal vi blive meget klogere på i denne blog. Vi kan få mange forskellige associationer når nogen siger at de vil gøre som ”de har lyst til” det kan give os et indtryk af at vedkommende er ”herre i eget hus”, at vedkommende er uansvarlig, at vedkommende ikke har nogen begrænsninger, at sådan kan man ikke leve eller måske at sådan gad jeg godt at leve. Om du kan og vil prioritere at leve efter din lyst, er op til dig og dine værdier, det kan jeg ikke afgøre for dig, men jeg kan komme med en nuancering af hvad det vil sige.

Hvordan adskiller mænds og kvinders sexlyst sig fra hinanden? Hvad er lyst? Hvilke samfunds forventninger er der til de forskellige køns seksualitet og lyst? Må mænd sige nej til sex? Må kvinder sige nej til sex? Skal man have ondt i hovedet for at sige nej til sex? Er sex noget vi skylder hinanden? Er man mindre mand, hvis man ikke altid har lyst? Er man mindre kvinde, hvis man altid har lyst?

Et klassisk syn på lyst, et vi nok alle kan nikke genkendende til, er at vi får lyst til det vi ikke må få. For eksempel hvis jeg nu sagde til dig at du ikke måtte tænke på en flagstang, hvad er så det første du tænker på? Det der er forbudt det vil vi, nogle vil mene at grunden til det er, at det forbudte er spændende, men hvis vi kigger med de neuropsykologiske briller på så ved vi, at når vi siger et ord så tænker vores hjerne på det ord, vores hjerne er ikke særlig opfindsom, så den tænker på det den opfanger gennem øre, øjne og vores andre sanser. Derfor skal vi fortælle den det vi gerne vil, i stedet for det vi ikke vil. Altså hvis du skal koncentrere dig om at tænke på et tørrestativ, så hjælper det dig ikke at jeg fortæller om alle de ting som ikke er et tørrestativ, nej, i stedet kunne det hjælpe hvis jeg satte billeder op over alt af tørrestativer, indtalte et bånd om tørrestativer, som altid kunne køre i baggrunden, gav dig et tørrestativ i gave som kunne stå midt i din stue, og måske også et der kunne stå på dit soveværelse, så ville du altid kunne komme i tanke om, hvad det var du skulle koncentrere dig om at tænke på. Ja, det er et lidt overdrevent eksempel, men overdrivelse fremmer forståelse. Kender du det at du har lyst til chokolade, men du har af en eller anden grund valgt at du ikke skal have det lige nu, men alle steder du kigger hen så ser du chokolade: i supermarkedet, i reklamerne på dine skærme, selv din telefon begynder at ligne en plade chokolade. Hvor vil jeg hen med det her? Jeg vil der hen, hvor vi får øje på at lyst er meget mere komplekst end en fornemmelse i kroppen, alligevel kan vi finde fysiologiske tegn på den seksuelle lyst, vi kan også finde et hav af psykologiske forklaringer på den, som for eksempel den neuropsykologiske som beskrevet ovenfor. I det følgende vil jeg prøve at forklare hvordan sexlysten ser ud rent fysiologisk, hvad er det egentlig der sker i kroppen når vi får lyst til sex, er det det samme som at blive ophidset? Får vi altid lyst før vi dyrker sex? Er lyst det samme for alle køn?

For at vi kan tale om forskelle og ligheder i mænds og kvinders lyst, må vi først se på hvordan vi biologisk er sat sammen. Hvor ligner vi hinanden, hvor er vi forskellige fra hinanden. Nu tænker du sikkert: Hallo, han har en pik, hun har et hul! Men det er ikke så simpelt som det, vi skal nemlig længere ind i biologien. Lighederne er nemlig større end hvad vi kan se ved første øjekast. Anatomien i klitoris og penis er meget lig hinanden, med svulmelegmer, glans, forhud og sågar rejsning. Hvis du lige nu tænker "klitoris og penis ligner da på ingen måde hinanden! så vil jeg lige bede dig gå ind på dette link: https://da.wikipedia.org/wiki/Klitoris#/media/Fil:Clitoris_anatomy_labeled-en.jpg).

Trods den store anatomiske lighed er der en vigtig forskel i funktionen, hvor penis’ funktion er reproduktion er klitoris funktion udelukkende nydelse. Hos begge køn sker der ved seksuel stimulering og ophidselse en udvidelse af blodkarrene omkring kønsorganerne. Hos kvinden resulterer denne trykstigning i blodkarrene i, at en klar blodvæske trykkes ud igennem siderne i vagina, som dermed bliver fugtig, derudover vil det også medføre en erektion af klitoris glans. Hos manden betyder trykstigningen i blodkarrene en erektion af penis, mandens erektion er noget hårdere end den man ser ved kvindens klitoris, dette skyldes en anderledes og mere rigid opbygning af bindevævshinden i penis. Æggestokkene er for kvinder, hvad testiklerne er for mænd, nemlig det sted, hvor der produceres kønsceller og hvorfra der frigives kønshormoner. Den væsentligste forskel på æggestokke og testikler udover det åbenlyse, at det ene sæt hænger udenfor kroppen og det andet kan findes inden i kroppen, er at mændenes version fortsætter med produktionen af kønsceller hele livet, mens kvindernes standser modningen af kønscellerne ved menopause, altså omkring halvvejs til de 100 år. Grunden til at mændenes hænger uden for kroppen kan sammenlignes med når vi på grund af pladsknaphed i køleskabet må sætte et par gryder ud på terrassen, det er simpelthen for at forlænge holdbarheden, da mændenes kønsceller kræver en temperatur på et par grader under kropstemperatur – so keep’em cool boys.

Den næste biologiske faktor som vi skal se på for at forstå vores seksualitet og lyst bedre er vores nervesystem. Vores nervesystem er komplekst, men jeg har i det følgende forsøgt at holde tungen lige i munden mens jeg har prøvet at gøre det mere forståeligt. Både det perifere og central nervesystemet er involverede i vores lystfølelse og seksualitet. Det perifere nervesystem, går fra rygmarv ud i vores lemmer og centralnervesystemet findes i hjernen, hjernestammen og rygmarven. Det perifere nervesystem er yderligere opdelt i to systemer, nemlig det somatiske nervesystem, som hovedsagligt er viljestyret og består af en sensorisk og motorisk del. Og det autonome nervesystem, som reguleres af automatiske reaktioner, dette består af en sympatisk og parasympatisk del. Alt hvad der sker i vores krop sker i et smukt samspil mellem vores nervesystemer. Under seksuel ophidselse er det, det autonome nervesystem der arbejder: det parasympatiske nervesystem er ansvarlig for rejsning og lubrikation, mens det sympatiske er ansvarlig for orgasmen. Centralnervesystemet står for at opfatte og fortolke de seksuelle impulser der omgiver os og derefter sende besked til kroppen med en enten hæmmende eller fremmende respons. Hypothalamus menes at være den del af vores hjerne som danner grundlag for vores seksualitet, både lyst, ophidselse og orientering.

Når hypothalamus ikke er travlt optaget med at bestemme vores seksuelle orientering har den en vigtig rolle at spille i vores hormonproduktion. Vores hormoner har også en stor betydning for vores seksualitet, de dannes i hjernen, nærmere bestemt i hormonkontrolcenteret (Hypofysen) i samarbejde med konsulenten (Hypothalamus). Der findes to typer af seksuelle hormoner: de med hurtig virkning(Peptidhormoner) og de med langsommere virkning(Steroidhormoner). Et eksempel her på er kærlighedshormonet(oxytocin), som er af den hurtige type, det bliver udløst ved hud til hud kontakt og ved orgasme. Kærlighedshormonet er med til at øge fortrolighed og forståelse i mellem partnere, men spiller ikke ind på vores lyst, trods det at det kan medvirke til en mere intens orgasme. Derimod har vi testosteron som er et hormon af den lidt sløvere type, selvom dens effekt på os til tider kan synes lidt smart i en fart. Testosteron er nemlig et af de hormoner som driver vores seksuelle tiltrækning og har dermed også indflydelse på vores lyst. Kønshormoner, såsom østrogen og testosteron, findes hos alle mennesker, derfor differentierer man ikke længere mellem mandlige og kvindelige kønshormoner, i dag ved man nemlig at forskellen ligger i mængden og ikke typen af hormoner. Vores biologiske seksualitet styres altså i vores nervesystemer med assistance fra vores hormoner. Lysten til sex kan opstå spontant i hjernen, men som oftest vil lysten være en respons opfattet af den sensoriske del af vores somatiske nervesystem, som reaktion på sansestimuli fra vores omgivelser. Dette kan være ved stimuli af vores erogene zoner på huden, synsindtryk, lyde eller lugte. Ved at undersøge hjernen nærmere har man fundet ud af at det er det kortikale område i hjernen, altså hjernebarken, der særligt aktiveres ved seksuel stimuli. Det er den del af hjernen som håndterer vores sansedata, følelser, hukommelse, opmærksomhed og belønnings forventning. For at vi kan få en oplevelse af lyst, når den er hensigtsmæssig, bruger hjernen forskellige signalstoffer som enten har en lystfremmende eller lysthæmmende effekt.

Jeg vil særligt fremhæve to af de fremmende signalstoffer: dopamin, også kaldet hjernens lykkepille, og noradrenalin, som også kaldes stresshormonet. Dopamin påvirker motivationen før og under den seksuelle aktivitet. Generelt bruger hjernen dopamin til at fortælle os når vi gør noget der er godt for os. Derudover er dopamin også fremmende for mandens udløsning. Noradrenalin er et signalstof som gør os mere opmærksomme og fokuserede, det får os til at fokusere på bolden. Det er det samme stof som gør at vi ikke opdager at vi slår os i kampens hede, men i stedet lader os fokusere på det vi laver her og nu. Det vil, hvis der frigives en lille smule, virke seksuelt ophidsende, men hvis en større del frigives vil det virke hæmmende. Men for at hjernen kan være klar til at reagerer på de seksuelle signaler, skal den først opvarme, det gør den med steroider, eller rettere sagt steroidhormoner, testosteron og østrogen. Testosteron har hos begge køn en indvirkning på vores sexlyst. Testosteron niveauet gør os opmærksomme på seksuel stimuli og spontane seksuelle tanker, det gør den ved at øge frigivelsen af dopamin. Østrogen har umiddelbart ingen nævneværdig indflydelse på mændene, men hos kvinder fremmer det frigørelsen af dopamin og andre seksuelt ophidsende signalstoffer.

Modsat har vi også signalstoffer, som hæmmer vores seksuelle lyst. Enten fordi vi netop har udfoldet os seksuelt eller fordi vores hjerne vurderer at det ikke lige er et passende tidspunkt lige nu. For eksempel producerer kroppen signalstoffet prolaktin ved amning, for at give signal til kroppen om, at nu skal fokus være på, at få barnet til at overleve og ikke på, at lave flere børn. Serotonin er et slags tilfredsheds signalstof, som hjernen bruger til at regulere humør, søvnmønster, smerteoplevelse og til at hæmme vores sexlyst. Endorfiner, som udskilles under seksuel aktivitet eller ved anden tilfredsstillende aktivitet, giver os en subjektiv oplevelse af behag og sænker vores sexlyst. Endorfiner har ligesom noradrenalin både en fremmende og hæmmende effekt, da det er udskillelsen af endorfiner der hjælper til at vi når orgasmen, men også endorfinerne der giver os behov for lige at lade lidt op igen efter klimaks. Et andet signalstof hjernen bruger til at få os til at slappe af efter orgasmen er cannabis, ja du læste rigtigt nok. Her er der selvfølgelig ikke tale om den cannabis man kan ryge for en euforiserende virkning, selvom signalstoffet kan have en lignende effekt, de endogene cannabinoider, har ansvaret for den sløvhed vi oplever efter orgasmen.

Der er flere forskellige teorier for hvad lyst er og hvordan det opstår. Vi har ofte svært ved at adskille lyst og ophidselse, men når vi ser på menneskers biologi er sexlyst og ophidselse ikke det samme, hvor sexlyst er en subjektiv oplevet følelse er ophidselse alene en fysisk reaktion på seksuel stimulering. Seksuel ophidselse er det der medfører den fysiske reaktion, som tidligere nævnt er det hos begge køn en erektion af kønsorganet, som følge af øget blodtilstrømning, og derudover en aktivering af kirtler omkring kønsorganerne som sørger for smørelse. Ifølge den amerikanske psykiater S. B. Levine, er kønnenes lyst bygget op af tre dele, drift, motivation og ønske. ”Drift” beskriver den biologiske del af vores sexlyst, hvad der sker i vores hjerne og vores krop. ”Motivation” den psykologiske del af vores sexlyst, det der sker inde i os og imellem os, altså den relationelle kontekst vi befinder os i. ”Ønske” den sociologiske del af vores sexlyst, det samfund, som omgiver og former os, altså vores kultur, værdier, normer, etik og religiøse overbevisning eller baggrund.

Sexlyst behøves altså ikke at følges ad med den seksuelle ophidselse, selvom det modsatte er den generelle opfattelse. Derfor kan det være svært at adskille de to når vi mærker det i kroppen. For at forstå det bedre kan vi sammenligne det med sult og lyst til mad. Sult er når kroppen mangler energi, vi kan mærke det i kroppen måske gør vores mave ondt, vi ryster måske lidt, føler os svage og måske endda lidt små sure. Lyst til mad er når vi går rundt ude i køkkenet kigger i skabene, vores tænder løber i vand, måske har vi lyst til en hel specifik madvare, gulerødder der knaser, et saftigt æble eller et stykke blødt chokolade der smelter på tungen. Vi kan sagtens være sultne og ikke have lyst til mad, og vi kan også sagtens have lyst til mad uden at være sultne. De fleste mennesker kender begge fornemmelser i kroppen og kan mærke forskellen. Går vi tilbage til den seksuelle lyst og ophidselse, så kan det ofte være nemmere for mænd at mærke forskellen. En mand kan for eksempel opleve at have lyst til sex, lyst til sin partner og alligevel vil ophidselsen og dermed rejsningen ikke indfinde sig. Dette er noget de fleste mænd kan nikke genkendende til, og noget alle mænd vil opleve på et tidspunkt i livet. Det er sværere for kvinderne fordi de ikke på samme måde som mændene har et tydeligt ydre fysiologisk tegn på ophidselse.

Oplevelsen af sexlysten kan have forskellige udtryk gennem livet, den udvikler sig ligesom mennesket udvikler sig. Vi oplever ikke verden og vores følelser ligedan om vi er tre, tretten, tredive eller tres år. Sexlysten udvikler sig også gennem et parforhold, de fleste oplever lysten til sex som spontan og vild i starten af et nyt parforhold, men med tiden opleves sexlysten ikke lige så alt overskyggende længere, den kommer måske først i selskab med ophidselsen når vi stimulerer hinanden eller måske først under sex. Man kan skelne mellem to former for lyst spontan og receptiv lyst. Den spontane lyst er den der opstår inden seksuel aktivitet og inden ophidselsen, mens den receptive lyst først kommer som følge af seksuel aktivitet og ophidselse. Den seksuelle ophidselse og selve orgasmen er ikke afhængig af hverken den ene eller den anden form for seksuel lyst. På samme måde er sexlyst heller ikke altid baggrunden for, hvorfor vi ligger op til sex med vores partner eller med os selv. Der kan være mange grunde til seksuel udfoldelse, herunder både ensomhed, et ønske om nærvær, tiltrækning eller bekræftigelse. Måden den receptive lyst blev opdaget var ved at undersøge kvinder i længere varende parforhold, hvor intimitet frem for sexlyst ofte er bevæggrunden for den seksuelle udfoldelse. Den subjektive opfattelse af lyst er der hvor mænd og kvinder tydeligst adskiller sig fra hinanden. I et dansk studie fandt man at 90% af mænd oplever lyst og ophidselse lineært, de oplever altså den spontane lyst som forudsætning for ophidselsen som derefter kulminerer i seksuel aktivitet. Det ser noget anderledes ud for kvinderne her var der kun 34% som kunne genkende den lineære opfattelse. Mens de resterende bedre kunne genkende en mere cirkulær forståelse af lyst, altså en receptiv lyst som indfinder sig enten under den seksuelle aktivitet eller hånd i hånd med ophidselsen som følge af seksuel stimuli.

Kilder: Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 782-785 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s.87-89 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 77-84 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 65-71