Penis forlængelse
af Camilla Hessellund
Den er kompleks og alligevel simpel, den kommer i mange forskellige udformninger og tempi, den bringer følelser med sig hvor end den kommer, nogle positive andre negative. Følelser som stolthed, afsky, kærlighed, jalousi, skam, nydelse og mange flere. Hvis ikke du endnu har gættet hvad emnet er så kommer det her: penis, tissemand, diller, pik, lem, hans ting, sværdet, det lille hoved, tap, kølle, stang, kæp, kanon, rejsning, jern, lingam, stivert, stådreng, rumsterstang, dolk, sladderhank, fallos, ynglepind, kødfløjten, gulerod, naturstokken, linga, den ellevte finger, priapos, manddom, 🍆..., kært barn har mange navne.
Alle der har en har også et særligt forhold til den, men for nogle er det ikke et positivt forhold. Mange mænd oplever at være kede af størrelsen på deres lem. Udtrykket “det er ikke størrelsen det er gørelsen” er kommet ud af intentionen om trøst og bekræftigelse til de mænd, hvis lem er ikke er de længste eller største. Men det udtryk afliver vi lige nu, for jo, det er også størrelsen og nej, det er ikke “jo større, jo bedre”. Har du nogen sinde haft en sko på der var for lille? Eller en sko der var for stor? Alle mennesker er forskellige, og ikke alle kønsdele er lige store. Det rareste er at være sammen med en som passer i størrelsen, lige sådan som det rareste er at have en sko på der ikke trykker, gnaver, svubber i hælen eller endda giver vabler. Så hverken “jo større, jo bedre” eller “det er ikke størrelsen, men gørelsen” er udtryk som gælder i soveværelset, køkkenet eller hvor man nu foretrækker at dyrke den form for aktivitet. Men hvor er det så mændene bliver ved med at møde dette krav om størrelse?
Sandheden er at de fleste lem er lige store i erigeret tilstand, gennemsnits størrelsen på det erigerede lem er omkring 13 cm, men når den ikke er erigeret kan der være stor forskel på størrelsen. Her kan vi tale om “The shower” and “The grower”. The shower som næsten ikke vokser når den erigeres men bare stivnes og rejser sig, mens The grower både stivner, rejser sig og vokser når den erigeres(se bloggen: ”Sexet biologi”, hvis du vil blive klogere på detaljerne i denne proces).
Der findes forskellige ting der kan gøres for at få et større lem, hvis det er hvad man ønsker. Nedenfor har jeg samlet de forskellige metoder og de undersøgelser der er lavet på området:
Operation:
En plastik operation kan forlænge med et par centimer, eller tilføje 25-30% af længden i nogle enkelte tilfælde 4-6cm. Lemmet kan gøres tykkere med fedt og hudtransplantation, men man skal være opmærksom på at kun 20% af fedtet bliver der. Operationen ønskes af mænd, der synes deres lem er for lille i ikke erigeret tilstand. Opmærksomhedspunkter ved denne metode er at operationen ikke udføres i Danmark og man må ikke have sex i op til seks uger efter operationen. Diverse udbydere af operationen lover at der ikke vil være bivirkninger i erigeret tilstand, medmindre der opstår komplikationer under eller efter operationen.
Virker det?
Der er lavet en undersøgelse af de penis forlængende operationer, hvor 11 mand deltog, med en gennemsnitsalder på 47(21-77). Denne undersøgelse viste komplikationer ved operationer såsom disabiliterende deformitet, forkortelse, infektion, ikke helende sår og seksuel dysfunktion. Penis forlængende operationer kan, i følge denne undersøgelse altså have store komplikationer, som leder til deformitet og funktionel kompromittering, hos mænd med en tidligere normal anatomi og funktion. Trods det at der reklameres for ingen eller minimale risiko. Det er vigtigt at være bevidst om dette, hvis man overvejer sådan et indgreb.
Penis udstrækker:
Der findes et stativ der spændes på lemmet, de ligner mest af alt et totur instrument og kan købes ved de fleste store sexlegetøjs forhandlere. Stativet skal være opspændt den slappe penis min. 6 timer om dagen, hver dag i et halvt år for at opnå en effekt. Tilsyneladende er ulempen kun at det er dyrt og tidskrævende. Man skal dog også have in mente at det kan være meget smertefuldt, at penis helt ikke må erigeres under udstrækningen og at man skal kunne afsætte seks timer uden bukser på hver dag. Det sidste er nok ikke et problem for så mange så længe coronaen er over os og mange stadig arbejder hjemmefra. Det virker ved cytokinese, ligesom vi kender fra forskellige stammer i Afrika hvor de forlængere læber eller hals, eller fra stretch piercinger i øret som de fleste af os kender en eks eller to der har haft. Bivirkningen ved dette er at det udstrakte områder mister elasticiteten.
Virker det?
I Italien har man lavet en undersøgelse af penis forlængelse gennem udstrækning vha stativ. 16 mænd indgik i undersøgelsen, de havde alle stativet påspændt i fire til fem timer dagligt i seks måneder. I gennemsnit blev længden af deres lem øget med 1,7 cm i udstrakt form og 2,3 cm i slapt hængende. Flere af mændene oplevede forbigående misfarvninger og smerter i de seks måneder. Ved måling seks måneder efter endt forløb var effekten stadig til stede. Der var dog ingen forskel i erigeret tilstand eller omkreds.
De sidste tre metoder har jeg ikke kunnet finde nogle undersøgelser af, men der er forskellige ting man skal være opmærksom på, som jeg har noteret under vårhvede metode.
Penis pumpe:
Et andet apparat man kan bruge er en pumpe. Historien går på at hvis man bruger den tyve minutter om dagen i tre måneder, øger det blodtilførslen, som øger omkredsen og længden. Ulemperne er åbenbart få: lidt tids krævende, virker ikke på en krummerik.
Penis piller:
Nogle tyer også til piller som lover at forøge blodtilførslen og der,ed både øge længde og omkreds. Her er et lille opmærksomhedspunkt at der loves stor rabat ved merkøb, hvilket ofte kan være et tegn på nogle der rigtig gerne vil af med rigtig mange piller og få rigtig mange penge fordi de godt ved du ikke kommer tilbage for at få flere.
Penisøvelser:
Et sidste tiltag er “jelqing”, det er en øvelse som er taget fra tantra, det er meget tidskrævende, men tilgengæld gratis. Der er ikke så meget der tyder på at det virker, men en sidegevinst ved denne er at du ikke mister dine penge og til gengæld kan opnå et bedre forhold til din penis, da vi gennem kærlig berøring af områder på kroppen som vi ikke har et godt forhold til kan opnå højere tolerance og måske endda kærlighed til.
Men det egentlige spørgsmål er:
Hvorfor er du optaget af størrelsen?
Er det fordi du gerne vil være en bedre elsker?
Er det fordi du gerne vil være mere maskulin?
Er det fordi du gerne vil have det bedre med din krop, dit lem og dig selv?
Er det fordi du gerne vil vise dig for gutterne i omklædningsrummet?
Når du har fundet svaret på det, så er det næste spørgsmål:
Er det virkelig en penisforlængelse, der er løsningen?
Der findes mange andre måder man kan opnå et bedre forhold til sit lem på. Her følger et par forslag som jeg vil mene har langt mere værdi en et smertefuldt indgreb eller at gå rundt med et totur instrument spændt på sig i op til seks timer om dagen hver dag resten af dit liv.
Bækkenbunds øvelser! Jeg kan ikke understrege det nok, men bækkenbundsøvelser er ikke kun for kvinder - selvom en bivirkning når mænd laver bækkenbundsøvelser kan være mere nydelse til en kvindelig partner. Bækkenbundsøvelser for mænd er med til at forebygge rejsningsproblemer og dryphane, som alle mænd vil opleve på et tidspunkt i deres liv. Derudover har bækkenbundstræning den effekt at rejsningen vil holde længere og være hårdere, hvilket kan medføre imponerende blikke både i soveværelset og med gutterne i omklædningsrummet hvis man er til det.
Et fokus på en sund livsstil kan have en stor rolle at spille for hvordan den lille mand har det, så tag et kig på KRAM faktorerne og se om der er noget i dit liv du har lyst til at bytte ud for et bedre sexliv. KRAM faktorerne står for kost, rygning, alkohol og motion (du kan læse meget mere om dette i bloggen: ”Krop, kondi og kærlighed”). Hvis du er en af de mange mænd som har lidt ekstra fedt på maveskindet kan det at arbejde på et vægttab og gøre den store mand lidt mindre have stor indflydelse på hvor stor den lille mand synes.
Til sidst vil jeg anbefale at tage en samtale med en sexolog.
Hvis du synes det er svært at komme igang med ovenstående alene så kan en sexolog være en god støtte til at finde ud af hvad der er op og ned i dit liv og dine værdier.
Hvis du generelt har ondt i selvværdet eller seksualiteten, så kan en sexolog hjælpe dig med at rydde op i tanker og følelser, og hjælpe dig med at finde mere ro og hvile i dig selv.