krop, kondi og kærlighed

Vores sexlyst påvirkes af kulturen og samfundet omkring os, men ligesom vi var inde på i bloggen om den sexede biologi, så er vores sexlyst også styret af vores biologi og fysiologi. I denne blog skal vi se nærmere på hvordan vores sexlyst kan påvirkes gennem vores krop og kondi. Har det betydning hvordan vi bevæger os? Om vi træner vores krop? Hvordan vores kondi er?

Vores syn på vores egen krop og seksualitet er stærkt præget af hvordan de voksne omkring os reagerede i vores første møde mellem børne- og voksenseksualitet. Børns seksualitet er præget af nysgerrighed på hvad kroppen kan, ligesom når det kommer til alt andet barnet er optaget af, fordi det er den måde de lærer på. De lærer om verden og om dem selv og deres krops funktioner igennem nysgerrighed, hvordan man går, spiser, sidder på toilet, taler, samtaler, deler opmærksomhed, alt dette læres gennem barnets nysgerrighed. Den samme nysgerrighed som barnet undersøger sine kropsdele med, i børnenes øjne er der endnu ikke forskel på deres forhold til deres fod og deres penis eller vagina og vulva, de er endnu ikke præget af samfundets syn på seksualitet, krop og skam. Det er vigtigt at forældre støtter og møder barnet i dets nysgerrighed og opdagelse af kroppen for at de får mod til at lære at kravle, til at rejse sig og gå, til at smage på ting, til at sige deres første ord og til at få et sundt forhold til deres krop og seksualitet. Hvis det lille barn mødes med smil og anerkendelse når det viser sin krop og dens funktioner frem fremmer det den sunde udvikling, mens hvis barnet mødes af skam, nedslåede blikke og måske besked om at gå ind på værelset, få noget tøj på eller andre begrænsende kommentarer eller reaktioner fremmer det et skamfuldt syn på egen krop og seksualitet.

Viden om hvordan danskerne trives seksuelt er stadig begrænset, men vi begynder at få en forståelse for hvor stor indvirkning vores livsstil, socioøkonomiske vilkår, generel sundhed og helbred har på vores seksualitet. Vi ved at seksualitet i stor grad er afhængig af en eller anden form for berøring, men senest har man fundet at KRAM har en særlig indflydelse. KRAM er sundhedsfremmende og sygdoms forebyggende faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, deraf udtrykket KRAM. En sund livsstil med fokus på KRAM er fremmende for en sund seksualitet og nedsat risiko for seksuelle dysfunktioner, da vi ved at både diabetes og hjertekarsygdomme, som kan indtræffe som følge af en ubalanceret tilgang til KRAM faktorerne, ofte har seksuelle dysfunktioner til følge. Derudover er vores seksualitet tæt forbundet med velvære i egen krop, og et fokus på KRAM faktorerne kan også fremme dette, særligt hvis man inkluderer det dobbelte KRAM i sin livsstil: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestringsevne. Desværre ser vi, ligesom i andre sundhedsaspekter, en social ulighed i forekomsten af seksuelle dysfunktioner og generel seksuel sundhed. Dette skyldes højst sandsynligt KRAM faktorerne, da vi ser en større andel af rygere og et højere indtag af alkohol hos lavere sociale klasser i Danmark.

Ifølge flere studier som undersøger effekten af træning på sexlyst, rejsningsproblemer og menopause, har træning en positiv indvirkning. Flere af studierne peger på at træningseffekten ikke bare spiller ind på fysisk formåen, men også et mere positivt selvbillede, dermed en større tillid til sig selv. Begge dele, både den forbedrede fysik og en større selvkærlighed er vist i disse studier at have en positiv effekt på sexlysten, for alle køn. Et studie med fokus på fysisk aktivitets indvirkning på sexlyst og seksuel formåen undersøger sammenhængen mellem fysisk træning, selvbillede og seksualitet hos både mænd og kvinder. I dette studie er der ikke undersøgt en effekt hos mennesker med sygdomme eller andre seksuelle problematikker/udfordringer, men alene af mennesker med en overvejende sund livsstil. Studiet viser at seksuel erfaring har en lineær sammenhæng med fedtprocent hos alle køn, mens muskel styrke hos kvinder, ikke hos mænd, havde relation til antallet af sexpartnere. Dette forklares med at kvinder som har en større muskel styrke, både kan have et højere niveau af testosteron som vi ved er fremmende for sexlyst(se blog ”Sexet biologi”). Derudover kan deres selvbillede påvirkes af deres muskel styrke til også at opleve sig selv som mere powerfull og empowered og derfor have mere selvtillid når de går på datingmarkedet. Til sidst forklares det i studiet med at kvinder som styrketræner, nok heller ikke som udgangspunkt går så meget op i de traditionelle kvindeidealer og derfor ikke lader sig påvirke så meget af hvor mange seksuelle partnere en kvinde må/bør have. Hos mænd havde antagelsen om egen ”likeability” den største indvirkning på seksuel erfaring og fantasi. Studiet tilslutter sig andre studiers påstande om en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og seksuel sundhed og velvære. Det interessante er dog at dette studie inddrager den positive effekt træning har på vores selvbillede og at vi ud fra dette studie kan antage, at en øgning af fysisk træning kan forbedre sexlyst, seksuel tilfredsstillelse og et positivt selvbillede hos alle køn.

Kropspositivisme, et 2020 buzz ord som kæmper mod diætkulturen, tykofobi og selvhad, det er et nyt ideal for hvordan vi skal se på vores krop, acceptere den og have det godt i den, for at have det godt i os selv. Som vi kan se i det førnævnte studie har det ikke bare indvirkning på, hvordan vi har det i os selv, men også på vores seksuelle liv og udfoldelse. Mange vil opleve, at de har svært ved at give sig hen til deres partner når de er optagede af, hvordan de selv ser ud under akten frem for, hvordan sexen føles, hvordan de har det og det de nyder sammen. For at arbejde med vores eget selvbillede, kan vi med fordel arbejde på at flytte vores blik fra udseende til funktion. Hvad kan min krop og hvordan føles den, frem for at se på de fejl vi oplever den har. Nogle gange kan det være en hjælp at flytte perspektivet uden for os selv, de fleste har nok oplevet at stå i omklædningsrummet, træningscenteret, svømmehallen eller på stranden og bekymre sig om, hvad alle de andre tænker om ens krop, men lad os prøve at flytte perspektivet: Hvad er det dine tanker er fyldt af når du står et af de ovennævnte steder? Er det de andres kroppe? Eller er det din egen? Jeg vil gætte på, at, hvis du tænker noget om de andres kroppe, så er det altid med udgangspunkt i din egen, ”gid jeg havde sådan nogle dejlige runde baller” eller ”i det mindste har jeg ikke sådan nogle lange arme”. Alle mennesker omkring os har både noget vi misunder og noget vi er taknemlige for ikke at have. Lad os lave et lille tanke eksperiment: tænk på en krop du gerne vil have, hvis krop er det? Hvor har du set den? I et dameblad, på stranden eller på et socialt medie? I så fald er den så ægte eller retoucheret? Er det alt ved denne krop du gerne vil have? Hver en lille detalje? Hver en lille nerve, blodlegeme og hjernecelle? Personligheden, intelligensen, de psykiske kampe? Hov, talte vi ikke bare om kroppen? Jo, men kan man adskille hylsteret fra indholdet? Min pointe er her, at den krop vi oftest ønsker os er sammensat af en masse forskellige kropsdele fra mennesker vi har set igennem vores liv, det er altså ikke nogen ægte krop, men en fantasi. Trods det at jeg er stor fortaler for en god fantasi til at sætte krydderi på tilværelsen, til at udvikle vores empati og omstillingsparathed, så er fantasi ikke virkelighed. Så skal vi ikke hellere bruge vores tid og kræfter på at forholde os til den virkelige, dejlige og funktionelle krop vi har? Når du kigger på din krop, så forsøg at vende dine tanker fra at notere hver enkelt fejl du mener du har, til at undersøge dem, hver nysgerrig, når tanken om en for tyk mave dukker frem, så spørg dig selv ”for tyk til hvad?” For tyk til at nyde? Til at fordøje? Til at elske? Til at kramme? Til at kærtegne? Til at trække vejret? Alting handler om perspektiv, og hvis vi stiller os over på det felt der hedder funktionalitet, kan vi få øje på, hvor fantastisk, vidunderlig og dejlig vores krop er. Det er ikke en nem og hurtig rejse, det tager lang tid, og måske skal du ikke starte med din mave, måske skal du starte med dine ben som bærer dig fra sted til sted, dine lunger som omdanner luft til livgivende ilt, dine fingre som kan strikke og være kreative, dine øjne som kan se alle de smukke farver og dejlige ting og mennesker du omgiver dig med, din mund som kan smage al den lækre mad der findes, din krop som passer på dig og holder dig i live – giv den noget kærlighed, start i det små og se hvor det fører dig hen.

Når vi begynder at elske vores krop, at se på den med mere nådige og kærlige øjne, så får vi lyst til at passe på den, til at forkæle den med ting den godt kan lide. Måske kan din krop lide at bevæge sig, måske kan den lide at gå lange ture, lave gymnastik, styrketræning, yoga, spille fodbold? Der er lavet flere studier som undersøger, hvad bevægelse gør ved vores seksualitet, for eksempel er der lavet et studie som undersøger fysisk aktivitets indvirkning på rejsningsproblemer. Som følge af studiet kan vi antage at fysisk aktivitet har en positiv effekt på rejsningsproblemerne, men også hvor meget fysisk aktivitet der som minimum skal til og hvilke former der er mest effektiv. Her viser det sig at det mest optimale er at bruge 40 minutter fire gange om ugen på moderat til høj intensitets aerobic træning, aerobic er en træningsform som inkluderer cardiotræning og gymnastik. Sammendraget viser at, hvis man som mand lider af rejsningsbesvær på grund af en af følgende: inaktivitet, overvægt, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme eller/og metaboliske forstyrrelser, så har de fire gange motion om ugen over minimum seks måneder en positiv effekt. Det er en påstand som stemmer fint overens med den af sundhedsmyndigheders anbefalede mængde af motion i løbet af ugen. I studiet foreslås det også at dette måske kan være en god motivationsfaktor for mænd som generelt ikke synes det er motiverende at få bevæget sig i løbet af ugen. Sammendraget viser derudover at det kan have en positiv effekt at styrketræne og at det kan fungere som et godt supplement til aerobic træningen. I studiet nævnes det også at vægttab, bækkenbundstræning og rygestop alle tre også kan have en positiv effekt på rejsningsbesvær. Det fører os altså tilbage til KRAM faktorerne. Hvad angår kvinderne er der lavet flere studier som undersøger fysisk aktivitets effekt på seksuel formåen og kvalitet af sexlivet hos kvinder i overgangsalderen. Vi ved at overgangsalderen har en forringende effekt af kvinders sexliv og lyst. De fleste studier lavet på emnet undersøger bækkenbundstræningens effekt, da det er dem vi oftest anser som mest effektive, dette understøttes af de studier der er lavet. Men der er også fundet positive resultater på studier, som undersøger effekten af krop og sind øvelser såsom yoga, disse viser en positiv effekt på hvordan kvinder håndtere overgangsalderen. Der er dog ingen studier der viser at aerobic, som vi har lært er godt for mændenes seksuelle funktion har en positiv effekt på kvinders seksualitet, i hvert fald ikke når det kommer til overgangsalderen. Et andet studie som undersøger fysisk aktivitets indvirkning på kvinders seksualitet generelt, viser en positiv effekt af fysisk aktivitet på kvinders seksualitet. De fastslår i studiet at der både er en positiv effekt af akut og kronisk fysisk aktivitet, altså en positiv effekt at hente lige efter træning og en anden positiv effekt at hente efter fast ugentlig motion over en længere periode. Den akutte består i en stigning af aktivitet i det sympatiske nervesystem og en øgning af flere af de hormoner som du kan læse mere om i bloggen: ”Sexet biologi”. Den kroniske effekt vedligeholder fleksibilitet, kondition, humør og generel sundhed, som alle har en positiv indvirkning på vores seksualitet, derudover tyder det på at kvinder som ofte motionerer har et mere positivt selvbillede, som giver dem mere selvtillid og dermed mere ro i deres seksualitet. Studiet undersøgte blandt andet aktivitet i kvindens vagina under en erotisk film henholdsvis umiddelbart efter fysisk træning og uden forudgående fysisk træning. Her tegnede der sig et tydeligt billede af en mere aktiv vagina i træningsgruppen, det tyder altså på at træning har en akut positiv effekt på den fysiologiske ophidselse. Derudover viser studiet at fysisk træning også har en positiv effekt på smerter i underlivet, hvilket også kan medfører et forbedret sexliv for kvinderne.

Når vi taler om træning og sex, vil de fleste tænke på bækkenbunds træningen, de knibe øvelser vi alle ved at vi skal huske, men det gælder vel kun for kvinder der har født og som ikke kan holde på vandet? Nej, faktisk så er bækkenbunden hos alle køn en væsentlig spiller når det kommer til seksualiteten. Ligesom al aktivitet med kroppen afhænger af musklernes styrke og smidighed, gælder dette altså også for vores seksuelle aktivitet, her er vi i høj grad begrænsede eller berigede af vores bækkenbundsmuskulaturs styrke og smidighed. Dette mærkes særligt tydeligt under orgasmen hvor muskulaturen trækker sig rytmisk sammen og giver os den herlige orgastiske følelse og derudover er det bækkenbundsmuskulaturen som hos begge køn kan medføre ejakulation. Bækkenbundstræning er en træningsform vi ved har en positiv indvirkning på vores seksualitet og sexlyst. Bækkenbunden har en positiv indvirkning på blodtilstrømningen til kønsorganerne, derudover er bevægelse i bækkenbundsmuskulaturen også medvirkende til øget orgasme hos kvinden, mens den hos manden giver en længere og hårdere rejsning da man med bækkenbundsmuskulaturen kan påvirke svulmelegemerne. Muskler der er er veltrænede og fleksible har større følsomhed og udholdenhed og dette må siges at have indflydelse på et mere nydelsesfuldt sexliv. Fordelene ved at træne vores bækkenbund er altså mange, og der findes mange måder at træne dem på. En måde er at lave de berømte knibe øvelser, en anden er at lave konventionel styrketræning, her laver man nemlig opspændet af bækkenbunden som en del af træningen. Det kan være en mere effektiv metode til bækkenbundstræning end knibeøvelserne, en af fordelene er at man ikke kommer til at presse ned ad i stedet for opad, dette er særligt vigtigt for kvinderne, forskellen er nem at mærke når man sidder på toilettet, ”det rigtige” spænd er det der får strålen til at stoppe og ”det forkerte” spænd er det som får vandet til at spule hul i siderne af toilettet. En vigtig note i den forbindelse er at tisse testen kun er en test og ikke en træningsmetode, bruger man tisse testen som træning kan man komme til at gøre sig selv inkontinent, da man så ikke får tømt sin blære ordentligt. En tredje metode til træning af bækkenbunden for kvinder, kan være at købe bækkenbundskugler. Træningen med kuglerne kan være meget effektiv, hvis man er bevidst om hvordan de skal bruges. I stedet for at gå rundt med bækkenbundskuglerne oppe i vagina, så tag fat i snoren som hænger uden for, hiv ud ad med hånden og hold igen med bækkenbundsmusklerne. Du kan skalere sværhedsgraden ved at ligge ned frem for at stå op, eller vælge større kugler. Jo større kuglerne er jo nemmere er det. Når man træner bækkenbunds muskulaturen specifikt er det vigtigt at huske afspændingsøvelser efter opspændingsøvelserne. Da vi arbejder med muskler som oftest spændes som følge af reflekser og stort set kun spændes bevidst under bækkenbunds fokuseret træning, det tager derfor længere tid at spænde af i dem. Der er mange, særligt kvinder, som har mere brug for at lære at afspænde bækkenbundsmuskulaturen frem for at opspænde. Afspændingen sker ved at du spænder ganske let, for dem der har mandlige kønsorganer så skal man spænde sådan at penis og testikler løftes en lille smule, hold spændingen mens du trækker vejret roligt et par gange. Spænd så roligt af igen i takt med at du puster ud, bliv ved med at fokusere på afspændingen og se om du kan give lidt mere slip hver gang du puster ud. For at øve sig i dette kan det være en fordel skiftevis at spænde en lille smule og så spænde helt af igen.

Kilder: Bay-Hansen, Jesper & Henning, Ann-Marlene, 2018, s. 35-37 Bay-Hansen, Jesper & Henning, Ann-Marlene, 2018, s. 286-290 Ekman, Søren, 2011 Jiannine, Lia M., 2017 Franzén, Ylva, 2018, s. 203-223 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 665 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 673 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s 564-566 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s.68 Graugaard, Christian, Giraldi, Annamaria & Møhl, Bo, (RED.), 2019, s. 682 Gotved, Helle & Gotved, Inge, 2009 Stanton, Amelia M., Handy, Ariel B. & Meston, Cindy M., 2018 Carcelén-Fraile, Maria del Carmen, Aibar-Almazán, Agustin, Martinez-Amat, Antonio, Cruz-Diaz, David, Diaz-Mohedo, Esther, Redecillas-Peiró, Maria Teresa & Hita-Contreras, Fidel., 2020 Gerbild, Helle, Larsen, Camilla Marie, Graugaard, Christian & Josefsson, Kristina Areskoug., 2018